Velkommen til K. Thomsen El-installation A/S
Alt i el-installation og it-netværk - vi hjælper virksomheder, kommuner, boligselskaber og private forbrugere i hele Storkøbenhavn og Nordsjælland.
Tag os med på råd – vi tilbyder højt kvalificeret rådgivning i et sprog, du forstår. Rustet med en god forklaring træffer du klogere valg og får installationer, der effektivt opfylder dine behov, holder længere og kræver mindre vedligeholdelse.
Vi passer på dine penge - vi går altid efter den bedste og mest økonomiske løsning.
Vores medarbejdere er topkvalificerede - vi beskæftiger kun veluddannede, dygtige, engagerede og stabile medarbejdere med en tårnhøj faglig stolthed. Vi tager alle al den efteruddannelse, vi kan komme til. Hos os fungerer det lidt ligesom i Japan, hvor man er ansat på livstid, hvis man gør sit bedste. Vores ældste medarbejder har været hos os i 26 år. Her er det rart at være.
Vi garanterer dig kvalitet for pengene – i dag kræver alle en pletfri finish. Både på kontoret og derhjemme skal lamper og installationer være flot designet, og arbejdet skal være pænt lavet. Det går vi højt op i. I sidste ende gennemfører vi altid en effektiv kvalitetskontrol, før du får en regning.
Vi er lynhurtige – ring, så kommer vi med det samme og danner os et overblik over opgaven. Især for erhvervskunderne er tiden kritisk. De har ofte brug for hurtig udrykning, og det er vi gearet til.
Vi holder et højt serviceniveau – derfor har vi mange trofaste kunder, som har været hos os, lige siden firmaet blev grundlagt i 1972. Vi afleverer til tiden, og du får altid en glad, imødekommende og professionel behandling.
Ring lige nu og få al den hjælp, du har brug for.
Med venlig hilsen
Morten Thomsen
|